Kosttilskud er blevet en fast del af mange danskeres hverdag – fra multivitaminer og fiskeolie til proteinpulver og magnesium. Men selvom de fleste produkter ser uskyldige ud, er det vigtigt at forstå, hvordan man læser og fortolker de anbefalede doseringer. For meget eller for lidt kan nemlig have betydning for både effekt og sikkerhed. Her får du en guide til, hvordan du navigerer i doseringsangivelserne på kosttilskud.

Hvad betyder “anbefalet daglig dosis”?

På alle kosttilskud skal der stå en anbefalet daglig dosis. Det er den mængde, producenten vurderer, at du bør tage for at opnå den ønskede effekt – uden at overskride de grænser, som myndighederne har fastsat for sikker indtagelse.

Den anbefalede dosis er ikke nødvendigvis den samme som det, du personligt har brug for. Den tager udgangspunkt i en gennemsnitlig voksen person og er ikke tilpasset individuelle behov, alder, køn eller aktivitetsniveau.

Hvis du fx dyrker meget sport, er gravid, eller har en sygdom, kan dit behov være anderledes. I sådanne tilfælde bør du altid tale med en læge eller diætist, før du ændrer på doseringen.

ADT, RI og UL – hvad står forkortelserne for?

Når du læser på etiketten, støder du ofte på forkortelser som ADT, RI og UL. De kan virke tekniske, men de er nøglen til at forstå, hvor meget du egentlig bør indtage.

• ADT (Anbefalet Daglig Tilførsel) – den mængde af et næringsstof, som dækker behovet hos de fleste raske voksne.
• RI (Referenceindtag) – bruges på mange kosttilskud og fødevarer som en generel rettesnor for, hvor meget man bør få dagligt.
• UL (Upper Level) – den øvre grænse for, hvor meget man kan indtage uden risiko for bivirkninger.

Et kosttilskud bør altid ligge under UL, men det betyder ikke, at “mere er bedre”. Nogle vitaminer og mineraler – som A-vitamin, jern og zink – kan give uønskede effekter, hvis man får for meget over længere tid.

Sådan læser du etiketten

Etiketten på et kosttilskud indeholder flere oplysninger, som er værd at kende:

1. Indhold pr. dosis – viser, hvor meget af hvert næringsstof du får i én portion (fx én tablet eller én måleske).
2. % af RI – fortæller, hvor stor en del af det daglige referenceindtag du får.
3. Anbefalet daglig dosis – hvor mange portioner du bør tage om dagen.
4. Advarsler og særlige forhold – fx “bør ikke anvendes af gravide” eller “må ikke erstatte en varieret kost”.

Et godt råd er at sammenligne indholdet med din øvrige kost. Hvis du allerede får meget calcium gennem mælkeprodukter, behøver du måske ikke et tilskud med højt calciumindhold.

Læs også:

Realistiske mål: Nøglen til en sund livsstil, der varer ved

Styrke

Mange sætter barren for højt, når de vil leve sundere – og mister hurtigt motivationen. Denne artikel viser, hvordan du med realistiske mål og en trinvis tilgang kan opbygge en sund livsstil, der passer til dig og varer ved.

Skab et hjem, der inspirerer dig til at bevæge dig mere

Styrke

Dit hjem kan være nøglen til et mere aktivt liv. Med små justeringer i indretning, stemning og vaner kan du skabe omgivelser, der inspirerer til bevægelse – uden at det føles som træning. Få idéer til, hvordan du gør motion til en naturlig del af din dag.

Træn med omtanke: Sådan vælger du miljøvenligt og bæredygtigt træningsudstyr

Styrke

Lær hvordan du kan kombinere sundhed og bæredygtighed, når du vælger træningsudstyr. Artiklen guider dig gennem miljøvenlige materialer, certificeringer og smarte vaner, så du kan træne med omtanke for både krop og klima.

Spis smart før og efter træning – få mest ud af din indsats

Styrke

Din kost har stor betydning for, hvor meget du får ud af din træning. Lær, hvad du bør spise før, under og efter træning for at yde dit bedste, restituere hurtigere og opnå dine mål – uanset om du træner for styrke, udholdenhed eller velvære.

Overdosering – når “lidt ekstra” bliver for meget

Selvom kosttilskud sælges frit, kan de stadig give bivirkninger, hvis man tager for meget. Fedtopløselige vitaminer som A-, D-, E- og K-vitamin ophobes i kroppen og kan i store mængder føre til forgiftning.

Mineraler som jern, selen og kobber kan også give problemer ved overdosering. Symptomerne spænder fra mavegener til mere alvorlige påvirkninger af lever og nyrer.

Derfor bør du altid holde dig til den anbefalede dosis – medmindre en sundhedsprofessionel har vurderet, at du har behov for mere.

Kombination af flere tilskud

Mange tager flere kosttilskud samtidig – fx multivitamin, proteinpulver og omega-3. Det kan være fint, men vær opmærksom på, at du ikke får dobbelt op på de samme næringsstoffer.

Et multivitamin kan fx allerede indeholde D-vitamin, så hvis du også tager et separat D-vitamintilskud, kan du hurtigt komme over den sikre grænse.

Læs derfor altid ingredienslisten på alle dine produkter, og brug eventuelt en app eller et skema til at holde styr på, hvor meget du samlet set får.

Hvornår bør du søge rådgivning?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får nok – eller for meget – af et bestemt næringsstof, er det en god idé at tale med en fagperson. Det gælder især, hvis du:

• Har en kronisk sygdom eller tager medicin
• Er gravid eller ammer
• Dyrker meget hård træning
• Overvejer høje doser af enkelte vitaminer eller mineraler

En læge eller klinisk diætist kan hjælpe med at vurdere dit behov og eventuelt tage blodprøver for at måle dine niveauer.

Kosttilskud som supplement – ikke erstatning

Kosttilskud kan være en praktisk måde at dække små mangler på, men de bør aldrig erstatte en varieret kost. Frugt, grønt, fuldkorn og sunde fedtstoffer indeholder mange næringsstoffer, som ikke kan pakkes ned i en pille.

Tænk derfor på kosttilskud som et supplement – ikke som en genvej. Den bedste “dosering” for sundhed er stadig en balanceret kost, regelmæssig motion og tilstrækkelig søvn.